Professionel stresscoaching giver fokus og overskud. Der benyttes forskellige coaching metoder samt reflekterende og udviklende spørgsmål, som giver dig mulighed for at reflekterer grundigt over dine prioriteter. En nødvendighed, hvis du gerne vil skabe stressreducerende forandringer på arbejdet og privat.
Du kan opsøge en stresscoach før, under eller efter, at du har været ramt at stress. Jeg hjælper dig indledningsvist med at vurdere, om du er klar til et stresscoaching forløb. Når du er det, kan jeg hjælpe dig videre på en inspirerende og motiverende måde.
Jeg er som coach kun interesseret i dig og din personlige udvikling. De emner der tages op er derfor tilpasset dine personlige behov og interesser. Et skræddersyet forløb af høj kvalitet, som hjælper dig ud af stressen på en nytænkende måde.
Stresscoaching skal udføres efter bogen, og overholde anerkendte standarder. Jeg følger International Coaching Federation`s (ICF) standarder.
Læs mere om ICF her : Home – International Coaching Federation
Når du får stresscoaching af en professionel coach, kan vi vælge at behandle mange forskellige emner. Det kan både handle om, hvordan du bedst undgår stress i dagligdagen? – hvordan du genfinder energien og skaber en bedre trivsel derhjemme og på arbejdspladsen? Store spørgsmål, som relaterer sig til dine passioner og livsformål, kan imidlertid også komme på tale.
Måske står du midt i livet og har brug for at tale om fremtidsudsigterne, efter at du har ramt de 50 år. Der er et væld af emner, som med den rette sparring og coaching, kan hjælpe dig væk fra stressens klaustrofobiske favntag.
Stresscoaching opdeles ofte i 5-10 coaching sessioner. Vi starter med en indledende samtale på 1.5 time, hvor alt planlægges. Herefter varer sessionerne ca. en time per gang.
Kontakt mig for at høre nærmere.
Bedste hilsner
Man kan blive stresset på arbejdspladsen i perioder, hvor den årlige statusrapport skal være færdig, hvor hele lageret er ved at blive bygget om, eller hvor man må løbe ekstraordinært hurtigt på grund af mange sygemeldinger blandt personalet. Man kan også blive stresset, hvis der er omvæltninger i privatlivet, fx i forbindelse med flytning eller aktuelle konflikter i parforholdet eller med børnene.
Stress er ikke en sygdom men en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.
Fælles for disse oplevelser er, at der er tale om kortvarig stress – med en klar og tidsbegrænset årsag. Det tidsrum, man befinder sig i en stressende situation, er afgørende for, om stress er stimulerende eller ødelæggende. Biologisk set virker stress gavnligt og hensigtsmæssigt for kroppen ca. Den første time, men herefter ophører den gavnlige virkning.
Krav > ressourcer = stress
Begrebet ‘krav’ skal forstås bredt. Det kan være arbejdsmæssige krav eller krav i privatlivet. Og det kan være fysiske eller følelsesmæssige krav. Ressourcer skal forstås bredt som tid, økonomi, fysisk og psykisk overskud og som det mere udefinerbare ‘måden, man ser tingene på’, altså det enkelte menneskes tilgang til verden.
Mennesker møder og oplever nye udfordringer på forskellige måder. En foredragsholder, som skal tale for en stor forsamling, kan tænke: “Der sidder mange mennesker nede i salen – er jeg mon god nok?”. En anden foredragsholder vil tænke: “En helt fyldt sal – det var da dejligt”.
Den enkeltes tilgang til en opgave er helt afgørende for, i hvor høj grad han eller hun bliver stresset af situationen. Det er svært at ændre den måde, man ser og tolker verden på. Men man kan lære at håndtere forskellige situationer mere hensigtsmæssigt.
Når en leder på kommunens borgerservice fortæller sine ansatte, at centret skal levere en ekstraordinær god service, vil medarbejderne tolke og håndtere budskabet – altså de oplevede krav – forskelligt. Nogle vil automatisk tænke: “Ja, så godt, som det er muligt med den lille bemanding, vi har”, mens andre vil tænke: “Så må jeg nok hellere springe kaffepausen over, for når jeg går til pause, bliver køerne i skrankerne alt for lange”.
På samme måde gælder det med ‘de oplevede ressourcer’. Nogle mennesker er udstyret med en ukuelig tro på egne ressourcer og kaster sig stort set ud i hvad som helst, mens andre som udgangspunkt tænker: “Det går aldrig – det kan jeg umuligt klare”.
Måden, man går til en opgave eller situation på, har afgørende betydning for ens oplevede ressourcer. En negativ tilgang vil uvægerligt påvirke ens ‘copingstrategi’ (den måde man håndterer ting på) i en negativ retning. Man kan tale om en selvopfyldende profeti. Hvis man forventer, at man ikke kan løse en opgave eller klare en bestemt situation, er der stor risiko for, at de negative tanker vil påvirke den måde, man håndterer opgaven eller situationen på. Og en ringe håndtering er ofte lig et ringe resultat/udfald. Har man derimod tiltro til egne evner eller generelt til, at ting vil lykkes for en, vil man ofte være mere initiativrig og engageret, hvilket i sig selv gør fx en opgave lettere og mere interessant at løse.
Hovedpine
Hjertebanken
Svedeture
Nedsat immunforsvar – hyppige infektioner
Appetitløshed
Svimmelhed
Diarré
Rysten på hænderne
Nedsat lyst til sex
Træthed og søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Ulyst
Anspændthed
Koncentrationsbesvær
Utålmodighed
Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
Depression
I den offentlige debat høres udsagn som “stress – en folkesygdom”. Men stress er ikke en sygdom. Stress er en belastningstilstand – en ubalance (som man er kommet i) – som, hvis det står på i længere tid, kan medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress.
“Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?” Er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.
Når man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet.
Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås. Da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.
Når man er stresset, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.
Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.
Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. Er medvirkende til, at blodet kan størkne. Et andet hormon, som udskilles i en stresstilstand, er kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Dette kommer fx til udtryk, hvis man op til en eksamen småskranter med ondt i halsen og så oplever, at smerterne i halsen forsvinder lige før eksamen. Kroppen gør således sit til, at man for en kort tid kan yde sit bedste.
Når man bliver stresset stiger kortisolniveauet. Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. Vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypotalamus.
Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved fx hvile, motion og pauser.
Signaler på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler og hvor mange der viser sig, men generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige og adfærdsmæssige forandringer og søge en forklaring. Har man flere af de omtalte symptomer, eller har man andre symptomer, bør man kontakte sin læge.
Når man pludselig bliver bragt i en meget stresset situation, er hyppige fysiske symptomer hjertebanken, høj puls eller svedige hænder. Nogle behøver bare at tænke intenst på en meget stresset situation, måske en farlig situation fra trafikken, for at fremkalde disse fysiske reaktioner. Ulyst og hukommelsesbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress.
Hvis en kollega eller medarbejder, der ellers altid er engageret og motiveret, pludselig er usamarbejdsvillig, kritisk eller imod forandringer, kan der være tale om stress. Det samme gælder, hvis ens partner – eller en selv – ændrer adfærd derhjemme og ikke længere har lyst til de ting, han eller hun har brug for. Det kan være svært at se det selv, så det kan være en god ide at aftale med sin partner eller en god ven, at han eller hun skal nævne de forandringer, vedkommende ser hos en.
Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression. Depression er en alvorlig sygdom, der rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet.
Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression.
Sådan spotter du en stressramt kollega
Mange kender fornemmelsen af, at man bliver presset på arbejdspladsen. Opgaverne hober sig op, en indre uro melder sig, man får hjertebanken og overblikket forsvinder. Men hvordan spotter man tegn på stress hos andre end sig selv? Her følger fem gode råd til, hvordan man spotter stress hos kollegaer og medarbejdere.
Ubeslutsom og forvirret
Hukommelsesbesvær- og koncentrationsbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress. En medarbejder, der normalt har tjek på tingene, kan pludselig virke utjekket og glemme aftaler og deadlines.
Begynder at fylde mere
Nogle stressramte begynder at fylde mere på arbejdspladsen og kræver mere opmærksomhed end normalt. De taler og snakker måske mere højlydt og hurtigere, virker mere hektiske og reagerer mere aggressivt end normalt.
Trækker sig og bliver indadvendt
I stedet for at fylde mere begynder nogle stressramte at fylde mindre, end de plejer. Det kan fx komme til udtryk ved, at de trækker sig, undgår andre kollegaer, og dropper møder og andre aftaler uden at melde afbud.
Opgivende og uengageret
En medarbejder eller kollega kan nemt miste overblikket som følge af stress. Det kan vise sig ved, at personen begynder at udvise opgivende adfærd, ikke får løst aftalte arbejdsopgaver før deadline og i det hele taget virker uengageret.
Irritabel og træt
Kollegaer, som er stressramte, kan reagere negativt på humoristiske situationer, som de under normale omstændigheder ville finde morsomt. Personen kan også virke mere træt, udkørt og uoplagt end normalt på grund af søvnløshed som følge af stress.
Håndtering
Sådan kan du håndtere stress
Arbejdsrelateret stress er vanskelig at løse alene. Alligevel kan alle have gavn af forskellige metoder til at begrænse og håndtere stress. Og det er den enkeltes medansvar at håndtere og sige fra over for stress på arbejdspladsen.
Overblik
Start dagen med at få et overblik over dine arbejdsopgaver. Gør dig klart, hvad du skal nå, og vær realistisk, så du ikke føler, at du er bagud. I det omfang det kan lade sig gøre, kan det være en god idé at strukturere din tid ved fx at benytte faste tidspunkter på dagen til bestemte opgaver. Det kan være at besvare breve, e-mails eller afvikle aftalte telefonsamtaler.
Det skaber overblik at vide, hvilke arbejdsopgaver og møder du har, og hvordan din arbejdstid fordeler sig. På den måde bliver det mere synligt, om din arbejdstid passer til mængden af opgaver. Har du et realistisk indtryk af din tid og dine opgaver, vil du lettere kunne justere dine forventninger til, hvad du kan nå.
Prioritering
Når du har fået overblik over dagens opgaver, skal de prioriteres. En optimal prioritering er afhængig af, at (del)mål og strategi er defineret klart (hvad skal man nå i dag og på hvilken måde). Prioriteringen afhænger naturligvis af, hvad er vigtigst netop nu, og er dette ikke klart for dig, skal du indhente den nødvendige information. Spørg fx din chef, hvis du er i tvivl om, hvad der skal prioriteres højest.
På lederniveau skal en prioriteringsliste ofte justeres flere gange om dagen. Det øger effektiviteten, og det dæmper stressniveauet, når du er i stand til at prioritere rigtigt og derefter fokusere på og nå den valgte opgave. Med en klar prioritering vil du automatisk foretage rationelle og bevidste valg, og det betyder større effektivitet og arbejdsglæde. Når dagens prioritering er foretaget, skal arbejdsopgaverne planlægges.
Planlægning
Planlæg de prioriterede opgaver, og gør, som du har planlagt. Overvej, om opgaverne kan løses umiddelbart, eller om du forinden skal drøfte dem med kolleger eller chefen. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst. For de fleste er morgen- og formiddagstimerne de mest produktive. Opdel altid en større opgave i mindre delmål, det gør den lettere at overskue. Meld klart ud, når der er tidspunkter, hvor du ikke vil forstyrres, og hvornår du er til rådighed igen.
Vær realistisk, og sørg for, at der er tid til uforudsete opgaver og henvendelser, når arbejdsdagen planlægges. En god regel er, at de fastlagte aktiviteter ikke fylder mere end ca. 60 procent af dagen. Det giver mulighed for at imødekomme de ikke-planlagte aktiviteter. Planlægning af arbejdsopgaver rækker ud over den enkelte dag. Det giver overblik, hvis du med mellemrum planlægger dine opgaver set i et større perspektiv, fx 14 dage eller en måned frem. Uddelegér de opgaver, der kan uddelegeres, men husk at afstemme med kollegaens egen prioritering, så du ikke bliver en tidsrøver.
Mange oplever, at der ikke altid er tid til at uddelegere opgaver. Igen er overblik og planlægning kodeordene, for har du overblik over dine opgaver – helst mere en én dag frem – vil det også være muligt i god tid at se, hvilke opgaver der kan uddelegeres.
Når du ønsker at uddelegere en opgave, er det en god idé at:
Vælge den kollega, der kan og har tid til at udføre opgaven
Give utvetydige instrukser, så kollegaen ved, hvad der forventes
Sikre dig, at kollegaen har forstået opgaven
Være parat til at træde til, hvis kollegaen får brug for hjælp
Undlade at blande dig, hvis der ikke er brug for det
Afrund dagen
Afrund din dag ved at bruge 10-15 minutter på at planlægge morgendagens opgaver. Det giver overblik, og du kan holde fri på en ustresset måde. Tager du arbejdsopgaver med hjem, er det en god idé – før du forlader arbejdet – at planlægge præcis, hvilke opgaver du skal nå om aftenen. På den måde sikrer du, at du har de nødvendige papirer, informationer o.l. Med hjem, men også, at den tid, du har afsat om aftenen, er realistisk i forhold til opgavens omfang. Vurdér altid, om opgaven kan udsættes til i morgen. Intet er så stressende som de opgaver, du tager med hjem og alligevel ikke får kigget på.
Gør én ting ad gangen
Gør én ting ad gangen, så du kan koncentrere dig om opgaven. Gør så vidt muligt opgaven færdig, før du starter en ny, og gem kun den information, som skal bruges igen. Unødvendige papirer, mails o.l., der hober sig op, kan ødelægge din koncentration.
Pauser
En pause kan være en opladning, der giver øget energi. Pausen kan være at hente en kop te eller kaffe eller at gå en hurtig tur og trække frisk luft. Men for nogen kan en pause også være at løse en let opgave, fx at svare på et par e-mails, som afveksling fra de mere krævende opgaver. Det er afstressende at få sat flere hurtige hak på sin liste over dagens opgaver. En pause kan også være en kort snak med en kollega, men det er vigtigt, at kollegaen er indforstået, da pausen ellers bliver en frustrerende tidsrøver for kollegaen.
Sund livsstil
Brug kroppen, når du har mulighed for det. Tag trapperne i stedet for elevatoren for motionens skyld. Er du anspændt i nakke eller skuldre, er det en god øvelse, mens du sidder afslappet på en stol at bevæge hovedet, så du (med hovedet) tegner tallene fra 1 til 9.
Motion er vigtigt, når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation begrænses, når man er i god form. Man får ikke samme høje puls, og blodtrykket stiger ikke så voldsomt. En halv times motion dagligt, hvor man sveder og får pulsen op, er nok til at komme i en form, som er gavnlig i stressende situationer.
Når du dyrker motion, har du bedre mulighed for at ‘forbrænde’ de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag. Selv om man har travlt, må man ikke springe frokosten over. Kroppen har for det første brug for energien, og frokosten er desuden en pause fra arbejdet. Drik rigeligt med vand (halvanden til to liter) i løbet af dagen og spar på stimulanser som kaffe og cigaretter.
Vejrtrækning
Dybe indåndinger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave (eller måske fremlægge en opgave), kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.
Kommunikation
Kommunikér klart med dine omgivelser, hvad enten det drejer sig om kolleger, leder, venner eller familie. Sig klart, hvad du ønsker, hvilke problemer du har, og spørg om hjælp, hvis du har brug for det. Det kan være svært at tale om stress på arbejdspladsen. Mange medarbejdere, der selv oplever stress, holder kortene tæt indtil kroppen. Det kan der være flere forklaringer på, fx:
Man tror, det går over, hvis man bare yder en ekstra indsats
Man tror, der er noget helt andet galt – at hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, hukommelsessvigt skyldes noget fysisk
Man frygter tab af anseelse hos chefen, kollegerne og måske familien
Man vil ikke indrømme, at man har mistet overblikket og dermed ikke længere har styr på sit arbejde
Man er bange for at blive fyret
Man tør ikke se problemet i øjnene. Det forpligter at erkende, at man er stresset, og konsekvenserne, fx sygemelding, kan virke helt uoverskuelige og angstprovokerende.
Ikke desto mindre reducerer det følelsen af stress at tale med andre om det. Og en uoverkommelig opgave eller problemstilling bliver ofte mere overskuelig, når man har talt den igennem med andre. Myten om, at stress vokser, hvis først man begynder at tale om den, er ikke sand.
En samtale med en kollega eller medarbejder skal gribes rigtigt an. Det vigtigste er, at du, inden du påbegynder samtalen, afsætter den fornødne tid
Lyt og spørg interesseret til, hvad der stresser vedkommende
Start ikke med at overdænge kollegaen med gode råd. Nogle gange har kollegaen bare brug for luft
Det kan også være en god idé at bede en nær kollega reagere, hvis han eller hun oplever, at man er stresset. Når man er stresset, mister man nemlig overblikket og evnen til at bede om hjælp. Vælg de tre signaler under både de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige signaler, der gælder mest for dig. Det er en god idé at skrive signalerne ned på et stykke papir og give papiret til den kollega, som man ønsker, skal reagere.
Arbejdsliv og privatliv
Sørg for at adskille arbejde fra privatliv. Forsøg så vidt muligt at fokusere på dit arbejde, når du er på arbejde, og på din familie, venner eller fritidsaktiviteter, når du har fri. Skab dig også et overblik over, hvad du vil i din fritid, og vær realistisk, så dine ønsker harmonerer med din familie, din tid og din økonomi. For mange er økonomien en stressfaktor. Også der gælder, at der er risiko for at blive stresset, hvis dine eller familiens krav og ønsker overstiger ressourcerne.
Planlæg ugen – evt. Sammen med din partner – så du ved, hvornår der skal købes ind, hvilke dage du skal hente og bringe børn, o.l. Det giver overblik, så du kan bede om hjælp, hvis der skulle være brug for det. Husk, at de råd, der gælder for stresshåndtering på arbejdspladsen, med stor fordel kan benyttes i privatlivet.
Hjælp din kollega
Sådan hjælper du en kollega tilbage på job efter stress
Når en medarbejder eller en kollega kommer tilbage på arbejdspladsen efter en stresssygemelding, er det nødvendigt at tage særligt hensyn og skabe fleksible rammer. Det tager tid at komme op i fulde omdrejninger igen, og medarbejderen har brug for ekstra line og hensyn i starten. Her følger fem gode råd til, hvordan kollegaer og medarbejdere kan hjælpes tilbage på arbejdspladsen efter en stresssygemelding.
Hurtigere tilbage, end man tror
Selvom det kan virke ulogisk, skal en medarbejder typisk hurtigere tilbage til jobbet, end man tror. Det betyder naturligvis ikke ved fuld styrke, men hvis medarbejderen ikke kommer tilbage rimeligt hurtigt, kan det være svært at mærke, om man har fået det bedre. Hvor hurtigt, en medarbejder skal tilbage, kommer naturligvis an på, hvor stressramt medarbejderen har været – det kan være både dage, uger eller måneder.
Fleksible rammer
Medarbejderen, der har været ramt af stress, har brug for fleksible rammer på jobbet. Medarbejderen skal gradvist lemmes tilbage i stillingen i forhold til ansvar og mængden af opgaver. Det er også en god ide at tilbyde medarbejderen af starte på nedsat tid og gradvist arbejde sig op på fuld tid i takt med, at medarbejderen får det bedre.
Giv brugbar og konstruktiv kritik
En medarbejder, der har været ramt af stress, har brug for konstruktiv kritik, så man kan få et velfungerende arbejdsliv igen. Konstruktiv og brugbar kritik handler om at turde påpege de positive såvel som negative ting på en ordentlig måde over for medarbejderen. Det handler om at se hele medarbejderen, så man har en reel mulighed for at ændre på uhensigtsmæssige mønstre og arbejdsgange.
Gå aldrig tilbage til en fuser
Hvis mængden og typen af arbejdsopgaver er præcist de samme, som før medarbejderen kom tilbage fra en stresssygemelding, vil medarbejderen helt sikkert gå ned med stress igen. Derfor skal medarbejderen klædes på til at klare opgaverne, så mønstret bliver brudt. Det kan fx ske ved at omfordele nogle opgaver, ændre på deadlines og ved at drøfte arbejdspladsens visioner og ved at skabe struktur, og tage en dialog om, hvordan stress kan undgås.
Hav tålmodighed
Det er nemt at falde i fælden, hvor man som kollega og leder glemmer, at en medarbejder lige er kommet tilbage fra en stress-sygemelding, og at personen ikke er ved fuld vigør. Det kræver tålmodighed fra kollegaer og ledelse, før en stressramt kollega er tilbage i højeste gear – og tit tager det længere tid, end man tror. Forståelse for medarbejderens situation er afgørende for en sikker og gradvis tilbagevending til arbejdet.
Tal og fakta
Tal og fakta om stress
Et stigende antal mennesker oplever et højt stressniveau. Stress belaster både det enkelte menneske og de pårørende. Men også arbejdspladser og samfundet som helhed påvirkes i form af sygemeldinger, hospitalsindlæggelser og tabt arbejdsproduktion.
Der er flere kvinder (29 procent) end mænd (21 procent), som har et højt stressniveau i Danmark. Desuden er der en større andel blandt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. I perioden 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procentpoint i andelen med et højt stressniveau1.
Fakta
Stress giver hvert år mennesker i Danmark 1½ million ekstra fraværsdage
30.000 hospitalsindlæggelser
500.000 kontakter til egen læge
1.400 danskere dør hvert år af stress
Stress koster ifølge de seneste tal fra 2006 hvert år 14 mia. kr., der går til sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
Det er meget vanskeligt at gøre op, hvor mange sygemeldinger herhjemme, der skyldes stress. Man har tidligere anslået, at det er omkring 35.000 mennesker hver dag.
Kilder :
Den Nationale Sundhedsprofil 2017
Risikofaktorer og folkesundhed 2006, Statens Institut for Folkesundhed og Psyk
Hvordan foregår stresscoachingen?
Som nævnt lidt længere oppe i teksten opdeles stresscoaching ofte i 5-10 coaching sessioner. Vi starter med en indledende samtale på 1.5 time, hvor alt planlægges. Herefter varer sessionerne ca. en time per gang.
Coachsessionerne kan foregå både hos udviklingscoach, din virksomhed, hos dig privat eller som Walk & Talk i naturskønne omgivelser nær Århus.
Foretrækker du at modtage coaching via telefon eller online, er det også en mulighed.
Kontakt mig for at høre nærmere.
Bedste hilsner